Strand-Tusindgylden
Observeret lokalt: Grønnehave
Centaurium littorale var. littorale
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ensianordenen (Gentianales)
Familie: Ensianfamilien (Gentianaceae)
Kendetegn: En indtil 30 cm. høj 2-årig urt med smalt lancetformede rosetblade med 1-3 strenge. Stængelbladene er 1-strengede og smalt lance-spatelformede.
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ensianordenen (Gentianales)
Familie: Ensianfamilien (Gentianaceae)
Kendetegn: En indtil 30 cm. høj 2-årig urt med smalt lancetformede rosetblade med 1-3 strenge. Stængelbladene er 1-strengede og smalt lance-spatelformede.
Blomsterne er rosenrøde og sidder i løs top, og bægret er af længde med
eller lidt længere end kronrøret.
Biologi: 2-årig urt med insektbestøvning.
Levested: Oftest ved kysterne, men kan også mødes i indlandet, f.eks. i
gamle kalkprægede råstofgrave.
Udbredelse: Ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog mindre
almindelig langs Vestkysten. Arten findes hist og her i Danmark.
Hvornår ses den? Den blomstrer juli-oktober.
Etymologi:
Centaurium af græsk kentaurion henvisende til, at den mangfoldige
lægelige egenskaber blev opdaget af den vise og lægekyndige Kentauer Kheiron.
Senere skete der en betydningsforskydning eller "sprogforbistring",
idet man forklarede Centaurium ud fra centum: 100 og aurium: guld med henblik
på dens mangfoldige og fremragende lægelige egenskaber. På folkeligt tysk blev
det til "Tausendgüldenkraut": tusindgyldenurt, som gik over i dansk
som Tusindgylden.
Vulgare er "almindelig".
Strand- fordi den som regel findes ved kysterne.
Den indeholder som andre arter i ensianfamilien en mængde
bitterstoffer, og den har været brugt mod febersygdomme og som mavestyrkende
middel og som smagstof til bitter (krydret brændevin).
Tekster citeret fra: www.fugleognatur.dk Observationer er 2017-2020
Ingen kommentarer:
Send en kommentar