Nikkende Kobjælde
Observeret lokalt: Korshage, Dybesø, Skansehagen
Anemone pratensis
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ranunkelordenen (Ranunculales)
Familie: Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Kendetegn: Nikkende Kobjælde er en flerårig tuedannende, smuk urt på 10- 40 cm.
Blomsten sidder enkeltvis og er smalt klokkeformet og nikkende. De 6
violette blosterblade har tilbagebukkede flige, er silkehårede og noget længere
end de talrige gule støvblade. Bladene er grundstillede, stilkede og
fjersnitdelte.
Blomterstænglerne er ugrenede og enblomstrede med en krans af højblade
under selve blomsten. Plantestænglerne - vokser indtil flerdobbelt længde under
frugtmodning.
Frøstanden er lige så let genkendelig som selve den violette blomst.
Frøstanden ligner en pudderkvast; de enkelte nødder er hårede og har en 5-6 cm
lang fjerlignende griffel.
Frøstanden er ved modning ikke nikkende som blomsten, men opretstående.
Variation: Blomsten er sjældent gulgrønlig eller hvid. Kan danne
hybrider med Opret Kobjælde; dette er dog meget sjældent.
Biologi: Nikkende Kobjælde er en flerårig urt med en dybtgående pælerod.
Nødderne spredes ved vind- og dyrespredning.
Planten er svagt giftig og skarptsmagende af bl.a. stoffet
anemonol og undgås af græssende dyr.
Kobjælder har været anvendt som plantemedicin, bl.a. mod migræne,
bronkitis, hjertelidelse, hudsygdomme og vorter.
Levested: Nikkende Kobjælde vokser på åben, kalkholdig sand- eller
grusbund. Kendt især fra overdrev, bakker og skrænter.
Udbredelse: Hist og her i Nordjylland, det nordlige og vestlige Sjælland,
ellers sjælden eller fraværende. Arten er relativt sjælden i Danmark
Hvornår ses den? Planten blomstrer i april-maj og står med den karakteristiske
frøstand til ind i juni.
Det er ikke unormalt at finde blomstrende planter sent på året -i
september og sågar oktober kan findes "vildfarne" Kobjælder
Tekster citeret fra: www.fugleognatur.dk Observationer er 2017-2020
Ingen kommentarer:
Send en kommentar