Gul Snerre
Observeret lokalt: Rørvig Sandflugtsplantage, Kors Hage, Rørvig, Slette Agre, Slettemose
Galium verum
Jorstænglen er grenet og vandret krybende, hvorfor planten ofte er
bestanddannende.
Bladene er smalt lancetformede eller næsten linieformet og sidder 6-12 i
kreds og er brodspidsede.
Blomsterne er små, gule og sidder i en rigtblomstret top og er behageligt
sødtduftende.
Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning.
Levested: Tørre, flerårige ikke for næringsrige græssamfund, skråninger
o.s.v.
Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli.
Etymologi:
Slægtsnavnet Galium er dannet af græsk galion: mælk, og brugtes i
oldtiden om Gul Snerre, der tillagdes den egenskab, at den kunne få mælken til
at løbe sammen. Snerre brugtes oprindeligt mest om Burre-Snerre, hvis lange
filtrede skud med krogbørster snærer sig sammen om den øvrige plantevækst.
Verum betyder sand, ægte (i betydningen som mælkeløbeurt)
Tekster
citeret fra: www.fugleognatur.dk Observationer er 2017-2020