Flora 2020 - Knude-Firling

Knude-Firling

Observeret lokalt: (Skansehagen 2016)

Sagina nodosa (coll.)
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Nellikeordenen (Caryophyllales)
Familie: Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

Kendetegn: En lille, flerårig plante med grundroset og tueformet samlet indtil 15 cm. høje stængler med korte, modsat stillede sylformede blade. I bladhjørnerne sidder der ofte små dværgskue, der kan falde af og fungere som yngleknopper.

Blomsterne er 5-tallige, hvide, ret store og med kronblade længere end bægerbladene.

Biologi: Et flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne, evt. selvbestøvning. Foruden med frø, kan den også formere sig med yngleknopper, der er dværgskud, som dannes i bladhjørnerne.

Levested: Velgræssede naturenge, især strandenge, søbredder, rigkær.

Udbredelse: Hist og her til temmelig sjælden på egnede voksesteder i hele landet.
Den er gået betydeligt tilbage som følge af aftagende græsning og tilgroning og opdyrkning af biotoperne.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-september og er svær at få øje på, når den ikke er i blomst; i så fald kan den evt. kendes på yngleknopperne.

Etymologi:

Nodosa betyder "med knæ" eller "med ledknuder") og sigter til yngleskuddene i bladhjørnerne, der giver planten et kundret udseende.

Sagina er et latinsk navn for "kraftfoder" eller "mask" og brugtes oprindeligt om Spergel, der har været dyrket og måske stadig dyrkes. Linné overførte det til slægten Firling.

Firling hentyder til, at blomsterne i slægten ofte er 4-tallige.

Tekster citeret fra: www.fugleognatur.dk  Observationer er 2017-2020

Flora 2020 - Strand-Tusindgylden

Strand-Tusindgylden

Observeret lokalt: Grønnehave

Centaurium littorale var. littorale
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ensianordenen (Gentianales)
Familie: Ensianfamilien (Gentianaceae)

Kendetegn: En indtil 30 cm. høj 2-årig urt med smalt lancetformede rosetblade med 1-3 strenge. Stængelbladene er 1-strengede og smalt lance-spatelformede.

Blomsterne er rosenrøde og sidder i løs top, og bægret er af længde med eller lidt længere end kronrøret.

Biologi: 2-årig urt med insektbestøvning.

Levested: Oftest ved kysterne, men kan også mødes i indlandet, f.eks. i gamle kalkprægede råstofgrave.

Udbredelse: Ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog mindre almindelig langs Vestkysten. Arten findes hist og her i Danmark.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-oktober.

Etymologi:

Centaurium af græsk kentaurion henvisende til, at den mangfoldige lægelige egenskaber blev opdaget af den vise og lægekyndige Kentauer Kheiron. Senere skete der en betydningsforskydning eller "sprogforbistring", idet man forklarede Centaurium ud fra centum: 100 og aurium: guld med henblik på dens mangfoldige og fremragende lægelige egenskaber. På folkeligt tysk blev det til "Tausendgüldenkraut": tusindgyldenurt, som gik over i dansk som Tusindgylden.

Vulgare er "almindelig".

Strand- fordi den som regel findes ved kysterne.

Den indeholder som andre arter i ensianfamilien en mængde bitterstoffer, og den har været brugt mod febersygdomme og som mavestyrkende middel og som smagstof til bitter (krydret brændevin).

Tekster citeret fra: www.fugleognatur.dk  Observationer er 2017-2020

Flora 2020 - Nikkende Kobjælde

Nikkende Kobjælde

Observeret lokalt: Korshage, Dybesø, Skansehagen

Anemone pratensis
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ranunkelordenen (Ranunculales)
Familie: Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Kendetegn: Nikkende Kobjælde er en flerårig tuedannende, smuk urt på 10- 40 cm.

Blomsten sidder enkeltvis og er smalt klokkeformet og nikkende. De 6 violette blosterblade har tilbagebukkede flige, er silkehårede og noget længere end de talrige gule støvblade. Bladene er grundstillede, stilkede og fjersnitdelte.

Blomterstænglerne er ugrenede og enblomstrede med en krans af højblade under selve blomsten. Plantestænglerne - vokser indtil flerdobbelt længde under frugtmodning.

Frøstanden er lige så let genkendelig som selve den violette blomst. Frøstanden ligner en pudderkvast; de enkelte nødder er hårede og har en 5-6 cm lang fjerlignende griffel.

Frøstanden er ved modning ikke nikkende som blomsten, men opretstående.

Variation: Blomsten er sjældent gulgrønlig eller hvid. Kan danne hybrider med Opret Kobjælde; dette er dog meget sjældent.

Biologi: Nikkende Kobjælde er en flerårig urt med en dybtgående pælerod. Nødderne spredes ved vind- og dyrespredning.

Planten er svagt giftig og skarptsmagende af bl.a. stoffet anemonol og undgås af græssende dyr.

Kobjælder har været anvendt som plantemedicin, bl.a. mod migræne, bronkitis, hjertelidelse, hudsygdomme og vorter.

Levested: Nikkende Kobjælde vokser på åben, kalkholdig sand- eller grusbund. Kendt især fra overdrev, bakker og skrænter.

Udbredelse: Hist og her i Nordjylland, det nordlige og vestlige Sjælland, ellers sjælden eller fraværende. Arten er relativt sjælden i Danmark

Hvornår ses den? Planten blomstrer i april-maj og står med den karakteristiske frøstand til ind i juni.

Det er ikke unormalt at finde blomstrende planter sent på året -i september og sågar oktober kan findes "vildfarne" Kobjælder

Tekster citeret fra: www.fugleognatur.dk  Observationer er 2017-2020

Flora 2020 - Mark-Frytle

Mark-Frytle

Observeret lokalt: Slette Agre

Luzula campestris
Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Sivordenen (Juncales)
Familie: Sivfamilien (Juncaceae)

Kendetegn: Den har spredte skud eller er løst tueformet med korte, underjordiske udløbere,

Stænglerne er indtil 20 cm. høj og ender i en sammensat blomsterstand af indtil 6 kugleformede blomsterhoveder med godt en halv snes blomster i hver. Det ene af blomsterhovederne er ustilket, de andre sidder på tynde stilke, der efterhånden bliver bøjede.

Støvknappen er 3-4 gange støvtrådens længde.

Biologi: En flerårig græsagtig urt med vindbestøvning af blomsterne.

Levested: Åbne, græsklædte steder med tør bund, gamle græsplæner, vejkanter etc.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Hvornår ses den? Den blomstrer marts-maj.

Etymologi:

Luzula er af latin lucciola="lille lys". "Frytle" er lånt fra norsk og er af uvis oprindelse.

Campestris af campus="slette", "åben mark" = voksende på marker.

Tekster citeret fra: www.fugleognatur.dk  Observationer er 2017-2020